Handel

NAV er gennem årene optimeret og udvidet på specielt handel. Fra Navigator til Navision Financials til Attain og nu Dynamics NAV. Nplus har været med det meste af vejen, og det bliver stadigt bedre.

I salgsordrebilledet har man fuldt overblik over igangværende og tidligere bilag og leverancer til kunden.

Når en salgsordre registreres, ved systemet, hvornår varen er disponibel og kan leveres. NAV kan også opsættes med tillæg til leveringstid fra flere kilder. Der kan skelnes mellem jeres opsatte muligheder for evt. direkte levering eller levering fra lager. Skal varen indkøbes eller produceres?

Indkøbsstyring er en god hjælp til indkøbsfunktionen. Ved at opsætte f.eks. genbestillingspunkter, genbestillingscyklus, minimumslagre og ordrekvanti kan NAV foreslå automatisk oprettede indkøbsordrer per leverandør.

Modtages eller afsendes en fejlbehæftet levering kan returordresystemet aktiveres, og jeres returpolitik understøttes samtidig med dannelse af den nødvendig historik.

Varesporing sikrer præcise data vedr. serienumre eller batch. Hvis varesporing aktiveres, kan en vare f.eks. ikke registreres uden et serienummer. Med varesporing kan vi også beregne udløbstid på en vare.

Fragt kan via NAV gebyrer fordeles til den enkelte vare i ordren afhængig af antal eller værdi. Igen kan jeres vedtagne prispolitik gennemføres.

Der er mulighed for integration til webshops, angivelse af udvidede tekster i valgte sprog og varereferencer sikrer match til leverandørers og kunders informationer om varenumre og stregkoder.